Racister tilstår tredobbelt drab

To hvide mænd, der er sigtet for at have dræbt tre sorte amerikanere i Oklahama, erklærer sig skyldige

De anholdte Jacob England og Alvin Watts. (Foto: AP)
De anholdte Jacob England og Alvin Watts. (Foto: AP)

Deon Tucker er den ene af to personer, som overlevede mødet med to skydegale, hvide mænd, der i påsken spredte skræk blandt den sorte befolkning i Tulsa i USA.

Tucker, der er far til syv børn, blev ramt af et skud i armen, da pistolmændene åbnede ild mod ham og vennen David Hall, der blev såret af et skud i maven.

- De havde sikkert dræbt os, hvis de havde været tættere på, siger Deon Tucker om mændene, der nu har erkendt, at de stod bag skyderiet.

Politiet i Tulsa oplyser ifølge nyhedsbureauet AP, at de to mistænkte, den 19-årige Jacob England og 32-årige Alvin Watts, har tilstået drab på tre mænd og drabsforsøg på Tucker og Hall.

Motivet til skyderiet ligger ikke fast, men politiet arbejder ud fra en teori om, at Jacob England ville hævne drabet på sin far. Kort før drabene skrev han i en racistisk tone på sin Facebook-profil, at hans far for præcis to år siden blev dræbt af en sort mand.

- Det har drevet mig til vanvid, skrev den 19-årige blandt andet.

Den 32-årige mand, som bor sammen med den 19-årige, bakkede op om vennens opdatering i det sociale netværk. Facebook-profilen blev søndag lukket ned.

Politiet fandt et håndvåben i forbindelse med anholdelsen i et hus i den lille by Turley nord for Tulsa - og nær huset holdt en hvid pickup parkeret, som var magen til den bil, som vidner havde set under drabene fredag.

1 af 2 Skudofferet Deon Tucker blev såret af et skud i armen. (Foto: AP)
2 af 2 De anholdte Jacob England og Alvin Watts. (Foto: AP)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere