Brandoffers veninde: 'De var mit et og alt'

Veninde til de danskere, der mistede livet i en tragisk brandulykke i Sverige, er sønderknust

Malene Houlund Madsen og hendes familie omkom i branden i Sverige(Privatfoto)
Malene Houlund Madsen og hendes familie omkom i branden i Sverige(Privatfoto)

Veninde til de danskere, der søndag nat omkom i en ødegård i Sverige, er dybt påvirket og ulykkelig, efter hun har fået nyheden om, hvordan en brand har taget livet af hendes nærmeste.

- Det er en katastrofe. De var mit ét og alt, og jeg betragter dem som min egen familie. Vi kom ofte i hinanden hjem og spiste middag sammen, fortæller Malene Houlund Madsens bedste veninde Kristina Lundkvist til ekstrabladet.dk.

Malene fejrede i fredags sin fødselsdag i ødegården sammen med sin familie og deres nære venner Mikkel Keiser-Nielsen og hans kone Marie. Malene og hendes mand, Hans Vt Veer, samt deres døtre, otte-årige Nanna og seks-årige Sarah, var kørt op til ødegården i Tidaholm nord for Gøteborg for at holde påskeferie sammen med deres venner.

Læs også: Ven af familien: Det er helt forfærdeligt

Spor af stearinlys
To dage efter Malenes fødselsdag omkom de seks danskere, og politiet oplyste søndag, at de tekniske undersøgelser af stedet er afsluttet, og at intet indtil videre tyder på, at branden var påsat.

- Vi har fundet spor af stearinlys i huset, ligesom vi kan se, at der har været fyret hårdt op i kaminen, fortæller Jeanette Arvidsson fra politiet i Falköping til ekstrabladet.dk.

Politiet har dog endnu ikke låst sig fast på, at et stearinlys er årsagen til, at danskerne omkom i flammerne.

- Huset var så nedbrændt, at det endnu er svært at sige noget med sikkerhed. Der er dog intet, der tyder på, at branden var påsat, tilføjer hun.

Læs også: Kamin eller stearinlys bag dødsbrand



Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere