Nøgne studerende smadrede færge

Studerende gik amok på færge i kæmpe brandert. Medpassagererne måtte føres i sikkerhed

Nøgne studerende gik amok og smadrede glas og flasker, vendte bordene på hovedet og satte ild til askebægere på en overfart mellem England og Frankrig. De 200 unge mennesker, som var på vej på skiferie i Alperne, er alle studerende fra Manchester Metropolitan University og University of Manchester.

De studerendes opførsel var så voldsom, at medpassagererne måtte reddes i sikkerhed.

- De dansede på bordene, tog tøjet af og sparkede til glas og flasker. De var ekstremt fulde. Der kom mange klager, siger kaptajnen på færgen Steve Johnson til norske TV 2. Midt i festlighederne kom nogle af de studerende op at slås i en af barerne på færgen.

Kan ikke komme med hjem
Den engelske avis The Sun har været i kontakt med Manchester Metropolitan University, og de oplyser, at sagen vil blive efterforsket, da det ikke er første gang, nogle studerende er gået amok og er blevet klandret for at være 'for festlige'.

Færgeselskabet siger til avisen Manchester Evening News, at det er utænkeligt, at de studerende får lov til at komme med færgen tilbage til England.

Færgeselskabet vil udlevere overvågningsbillederne til politiet, da de ønsker, at de unge skal straffes for deres opførsel.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere