Patruljevogn påkørt under udrykning

En betjent kom lettere til skade, da en patruljevogn ville køre over for rødt på vej til et indbrud

En politimand blev lettere kvæstet, da en patruljevogn fra Fyns Politi mandag blev ramt i siden af en anden bil.

Nu søger politiet vidner, der overværede uheldet.

- Det er ikke for at løbe fra vores ansvar. Vi vil bare gerne have et uvildigt vidne også, siger vagtchef Bjarne Puggaard.

Det var klokken 9 mandag morgen, at patruljevognen med udrykning kom kørende ad Porthusvej i Odense og ville svinge til venstre ud på Ring Nord.

Patruljen var på vej til en anmeldelse om et muligt indbrud.

Men da den kørte ud i krydset for rødt, blev den ramt i siden af en anden bil og snurrede en halv gang rundt om sig selv.

Politiet vil især gerne høre fra føreren af en græsgrøn eller metalgrøn personbil, der kom kørende ad Ring Nord på vej mod motorvejen, og som holdt tilbage for patruljevognen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere