Dansk politi bekræfter: Vi underretter pårørende

Københavns Vestegns Politi bekræfter, at der sandsynligvis er danske ofre blandt de omkomne i sommerhusbranden i Tidaholm, Sverige

Teknikkere har søndag eftermiddag undersøgt ulykkesstedet. Årsagen til branden er endnu ukendt. (Foto: Leif Gustafsson)
Teknikkere har søndag eftermiddag undersøgt ulykkesstedet. Årsagen til branden er endnu ukendt. (Foto: Leif Gustafsson)

Seks personer er søndag aften fundet døde, efter der natten til søndag udbrød brand i et sommerhus i Tidaholm i Sverige cirka 150 kilometer nordøst for Göteborg, skriver P4 Skaraborg:

- Vi har ikke identificeret dem endnu. Men der er seks mennesker, vi har kunnet finde rester af, siger Joakim Hansson, assisterende vagtchef ved politiet i Västra Götaland til mediet.

Blandt ofrene er der formentlig mindst én dansker.

Dansk politi bekræfter her til aften, at de er blevet bedt om at underrette mulige pårørende:

- Men du har selv set huset, så svensk politi er ikke helt sikre på, at de har ofrenes identitet, lyder meldingen fra en vagthavende ved en af politikredsene herhjemme.

Familiesommerhus brændt ned
Derfor er flere politikredse blevet bedt om at undersøge sagen nærmere.

- Vi er blevet bedt om at prøve at kontakte nogen, der kan være pårørende. Men da ofrenes identitet endnu ikke er sikker, så er det endnu uvist, hvem der er de pårørende, lyder meldingen.

Præcis, hvad der er sket i Tidaholm er endnu uvist. Det var en nabo, der omkring klokken 10.30 i morges kontaktede politiet og fortalte om hændelsen.

- Da vi så bilerne, forstod vi, hvor alvorligt det var, og ringede 112, siger naboen med hentydning til, at han tidligt søndag morgen så, at det røde hus var brændt ned til grunden.

Ved huset stod der nemlig to biler. En dansk og en svensk indregistreret.

Sommerhuset i Tidaholm er ejet af fire danske søskende.

1 af 3 Det røde sommerhus er fuldstændig udbrædt. Kun en skorsten står tilbage.
2 af 3 
3 af 3 Teknikkere har søndag eftermiddag undersøgt ulykkesstedet. Årsagen til branden er endnu ukendt. (Foto: Leif Gustafsson)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere