Fallent-show

Her er ingen krise: De har fået banker til at lukke mennesker er gået fra hus og hjem -men selv og almindelige lever de videre i sus og dus

Her bor Steen Bryde. (Foto: Kristian Linnemann)
Her bor Steen Bryde. (Foto: Kristian Linnemann)

De skylder milliarder væk og har været med til at krakke banker og efterlade kreditorer, småaktionærer og bankkunder med gigantiske tab.

Alligevel lever nogle af Danmarks største fallerede spekulanter fortsat i luksus.

Ekstra Bladet har undersøgt flere af fallenterne og vil i den kommende tid afsløre, hvordan de bor på meget mondæne adresser, selv om de er bankerot og i nogle tilfælde tiltalt for økonomisk kriminalitet.

Bruger kone-finten
Fallenterne gør bl. a. brug af den såkaldte ' kone-finte', hvor aktiver ulovligt bliver overdraget til ægtefællen, urørlige udenlandske pensionsopsparinger samt hjælp fra lidt for gode venner.

Herudover kan Ekstra Bladet også afsløre et tilfælde af decideret bedrageri med opholdssted.

En af landets førende konkursadvokater, Pernille Bigaard, formand for Advokatrådets Insolvensretsudvalg, er frustreret: - Jeg kan godt forstå, at der i dag sidder nogle kreditorer og småaktionærer og ryster på hovedet over, at de konkursramte tilsyneladende fortsætter et liv med stort hus og store biler.

- Vi kuratorer bliver jævnligt kontaktet af naboer og tidligere forretningsforbindelser, der spørger, hvordan vi kan acceptere det her, men det gør vi heller ikke. Vi er lige så frustrerede som dem, siger hun.

Pernille Bigaard mener ikke, det danske system i dag håndterer den bølge af spekulanter, der i de seneste år er gået konkurs, godt nok.

- Systemet arbejder simpelthen for langsomt og er slet ikke gearet til en krise som denne.

- Nogle af de her sager startede jo i 2008, men er langtfra afsluttet, og der er meget bevismateriale, der kan være skaffet af vejen, siger hun.

Hos Skat har man netop iværksat et projekt, hvor man undersøger 25 tidligere finansmænd, som er gået konkurs, men som lever videre på første klasse.

- Det er mistænkeligt, og når vi dykker ned i sagerne, ser vi også ofte, at det kun kan lade sig gøre, fordi de er involveret i økonomisk kriminalitet, siger Tove Baden, afdelingsleder i ØkoKrim.

Læs også:

Se også: De har gæld på hundredevis af millioner

Lagt penge til side
Skat undrer sig bl. a. over, at dyre biler og boliger øjensynligt bliver lånt eller lejet meget billigt mellem vennerne.

- En mulighed er, at de har stukket penge til side inden konkursen. Disse penge, som tilhører kreditorerne, vaskes så hvide gennem forskellige former for vennetjenester.

- En anden mulighed for, at de kan leve, som de gør, er, at de driver virksomhed under dække af konen eller en anden stråmand. Men kun fantasien sætter grænser.

HAR DU OPLYSNINGER OM PERSONERNE? ELLER KENDER DU TIL LIGNENDE SAGER?
Så tip os på sms 1224 (alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

EKSTRA BLADET JAGTER FALLENTERNE

Kriminelle spekulanter og inkompetente bankdirektører har kostet småsparerne milliarder af kroner, mens de selv lever videre i luksus. Ekstra Bladet har gennem den seneste tid afsløret, hvordan en perlerække af branchens dyreste drenge, lever videre i mondæne boliger, selvom de skylder milliarder af kroner. Her er et udpluk:

Christian Corell:

Se også: Krakket spekulant gemmer sig i spansk luksus



Se også: - Jeg har altid frygtet den dag, Ekstra Bladet ringer på døren



Se også: Konkursramte Correll i spansk luksus-ly

Patrick De Vela:

Se også: Fallenternes luksusliv



Se også: Skat jager fallerede finansmænd i udlandet



Se også: - Forsvind eller jeg nakker dig



Se også: Tidligere milliardær amok på Ekstra Bladet



Se også: Utroskab koster 10 mio. kroner



Se også: Så fedt lever han med gæld på 500 mio. kr.

Hans-Henrik Palm:

Se også: - Jeg mangler da masser af ting



Se også: Bor i tiværelses luksus trods konkurs

Matin Klüts:

Se også: Nu brænder jorden under ham



Se også: Bagmandspolitiet: Står til flere års fængsel



Se også: Lusker sig til luksus

Steen Bryde, Henrik Ørbekker og Carsten Berger:

Se også: De har gæld på hundredevis af millioner



Se også: Fallent-show

HAR DU OPLYSNINGER OM LIGNENDE SAGER?
Så tip os på sms 1224 (alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

1 af 3 Her bor Henrik Ørbekker. (Foto: Kristian Linnemann)
2 af 3 Her bor Carsten Berger. (Foto: Kristian Linnemann)
3 af 3 Her bor Steen Bryde. (Foto: Kristian Linnemann)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere