De har gæld på hundredevis af millioner

Mød mændenen bag gæld på henholdsvis 700, 790 og 3000 millioner

Her bor Steen Bryde. (Foto: Kristian Linnemann)
Her bor Steen Bryde. (Foto: Kristian Linnemann)

Steen Bryde
Selv om der er rejst krav mod Steen Bryde på minimum 790 millioner kroner fra bl. a. Roskilde Bank, og han er sigtet for både skyldner-og mandatsvig, kan den tidligere milliardær bo ' i en af de bedste lejligheder' i området omkring Sluseholmen, som ejendomsmægleren beskriver det område af København.

Steen Bryde blev i 2008 erklæret personligt konkurs og sigtet af politiet i flere sager.

Den tidligere finansmand sidder i dag som direktør i flere selskaber og bor i en lejet lejlighed på 130 kvadratmeter til en værdi af 3,6 millioner kroner.

- Jeg lever ikke i sus og dus. Lejlighederne herude bliver solgt for 2,5 mio. kroner og kan lejes for 10.000 kroner om måneden, siger Steen Bryde.

Penthouse i et nyt byggeri med udsigt ud over kanalerne. Kan du ikke forstå, at kreditorerne føler sig snydt?

- Jeg har tre børn og kan ikke bo i en jordhule. Jeg lever af småjob som regnskaber, hjælp til bogføring og sådan noget, fortæller Steen Bryde.

Henrik Ørbekker
Ejendomsspekulanten Henrik Ørbekker gik i 2010 konkurs med et brag og har i dag en gæld på knap 3 mia. kr.

Amagerbanken blødte et kæmpe milliontab på hans risikable investeringer, og siden har mange af bankens aktionærer måttet gå fra hus og hjem, mens Ørbekker i dag bor med sin kone i en pragtejendom i Birkerød nord for København til knap 18 mio. kr.

Ekstra Bladet var forbi villaen, hvor den filippinske hushjælp kunne meddele, at ingen var hjemme. Ørbekker vendte dog senere tilbage per telefon: - Udefra kan det da godt se lidt mærkværdigt ud, at jeg bor i et stort hus i Birkerød.

Men det er ikke et, jeg har købt. Jeg lejer det sammen med min svoger og svigerinde.

Det kan godt være, at nogle mener, at jeg skulle bo i en toværelses lejlighed, men det er ikke det behov, jeg har, med hunde, katte og børn, siger Ørbekker.

Du er jo konkurs. Hvordan har du råd til huslejen?

- Jamen, jeg tjener jo også penge. Jeg er begyndt at arbejde som agent for den engelske bank Lloyds.

Kunne du ikke betale nogle af dem tilbage?

- Det kommer sgu an på, hvad aftalen er. Men at lave en aftale over måske ti år med et eller andet fast beløb, synes jeg kun er rimeligt.

Kan du forstå, hvis der sidder nogle i dag raser over, at du bor i et stort hus?

– Ja, det kan jeg selvfølgelig godt. Men man kan også vende det om og sige, at jeg aldrig selv har valgt at skulle gå konkurs, siger Ørbækker, som i øvrigt ikke er tiltalt for

økonomisk kriminalitet.

Carsten Berger
På et tidspunkt kunne han kalde sig milliardær, men i foråret 2010 krakkede spekulanten Carsten Bergers imperium og efterlod ham med en personlig konkurs og en gigantisk gæld, der ifølge konkursadvokat Henrik Steen Jensen er opgjort til over 700 mio. kr. Berger havde bl. a. aktieposter i Mols-Linien og en stor portefølje af udlejningsejendomme.

De helt store tabere er Forstædernes Bank, der nu er overtaget af Nykredit, hvor han var storkunde. På trods af den store gæld lider Carsten Berger ingen nød.

Han bor i dag på liebhaver-ejendommen Egehøjgård, der ligger i naturskønne omgivelser i Birkerød med råvildt gående uden for køkkenvinduet.

Ejendommen er vurderet til 10,9 mio. kroner og ejes af Egehøjgård ApS, hvor sønnen Mike Berger sidder i direktionen.

Kurator forventer, at Bergers konkursbo vil være endeligt færdigbehandlet i slutningen af 2012, start 2013.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Carsten Berger, der dog ikke er tiltalt for økonomisk kriminalitet.

HAR DU OPLYSNINGER OM PERSONERNE? ELLER KENDER DU TIL LIGNENDE SAGER?
Så tip os på sms 1224 (alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

EKSTRA BLADET JAGTER FALLENTERNE

Kriminelle spekulanter og inkompetente bankdirektører har kostet småsparerne milliarder af kroner, mens de selv lever videre i luksus. Ekstra Bladet har gennem den seneste tid afsløret, hvordan en perlerække af branchens dyreste drenge, lever videre i mondæne boliger, selvom de skylder milliarder af kroner. Her er et udpluk:

Christian Corell:

Se også: Krakket spekulant gemmer sig i spansk luksus



Se også: - Jeg har altid frygtet den dag, Ekstra Bladet ringer på døren



Se også: Konkursramte Correll i spansk luksus-ly

Patrick De Vela:

Se også: Fallenternes luksusliv



Se også: Skat jager fallerede finansmænd i udlandet



Se også: - Forsvind eller jeg nakker dig



Se også: Tidligere milliardær amok på Ekstra Bladet



Se også: Utroskab koster 10 mio. kroner



Se også: Så fedt lever han med gæld på 500 mio. kr.

Hans-Henrik Palm:

Se også: - Jeg mangler da masser af ting



Se også: Bor i tiværelses luksus trods konkurs

Matin Klüts:

Se også: Nu brænder jorden under ham



Se også: Bagmandspolitiet: Står til flere års fængsel



Se også: Lusker sig til luksus

Steen Bryde, Henrik Ørbekker og Carsten Berger:

Se også: De har gæld på hundredevis af millioner



Se også: Fallent-show

HAR DU OPLYSNINGER OM LIGNENDE SAGER?
Så tip os på sms 1224 (alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere