To anholdt for seriemord

Amerikansk politi har anholdt to mænd for drab på tre personer i Oklahoma

Myndighederne har hele tiden arbejdet ud fra en teori om, at mordene var racerelateret. (Arkivfoto: AP)
Myndighederne har hele tiden arbejdet ud fra en teori om, at mordene var racerelateret. (Arkivfoto: AP)

Politiet i den amerikanske stat har tidlig søndag lokal tid anholdt to mænd for tidligt fredag at have skudt og dræbt tre afroamerikanere og såret to andre alvorligt i byen Tulsa, skriver flere amerikanske medier.

De fem personer er blevet ramt af skud flere forskellige steder i Tulsa.

Læs også:

Se også: Politi jagter mistænkt massemorder i USA

I går meldte politiet ellers ud, at de formodede, at det var én gerningsmand, der stod bag nedskydningen.

Men i dag anholdt politiet to yngre hvide mænd for drabene og forsøg på manddrab. De anholdte er den 19-årige Jake England samt den Alvin Watts, 32. Begge blev anholdt i deres hjem nord for Tulsa klokken 01.47 lokal tid.

Fik tip
De to mænd er nu sigtet for tre gange overlagt mord samt to forsøg på manddrab ved skyderi.

Jason Willingham fra lokalpolitiet i Tulsa siger, ifølge Los Angeles Times, at det var et ananymt tip, der ledte politiet i retning af de to mænd.

- Vi har fulgt de to mænd siden lørdag eftermiddag. Vi har overvåget dem blandt andet ved brug af en helikopter, siger han til nyhedsbureauet AP.

Hvad der har fået de to mænd til at gå amok, er endnu uvist.

- Der er stadig meget, vi skal efterforske, siger Willingham og fortæller, at motivet for de tre drab endnu er ukendt.

- Vi har ikke noget motiv på nuværende tidspunkt. Vi stiller stadig spørgsmål, og forhåbentlig vil vi komme nærmere svarene i løbet af et par dage.

Politiet i oklahoma har dog tidligere meldt ud, at motivet kan være racerelateret.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere