Indbrudstyv smadrede politibil under flugt

Fyns Politi måtte til sidst bruge patruljevognene for at standse en indbrudstyv søndag morgen

En stædig indbrudstyv forsøgte tidligt i morges at flygte fra politiet på Fyn.

Biljagten startede ved fem-tiden, da en patruljevogn ville bringe bilisten til standsning i Stegsted ved Blommenslyst. Det oplyser Fyns Politi.

Bilisten valgte imidlertidigt at overhøre politiets anvisninger og fortsatte i stedet i høj fart mod Odense.

Efter nogle minutters flugt vendte manden bilen og fortsatte sin vanvittige flugt ved bl.a. at køre over for rødt flere gange.

Ved Ålsbo ville bilisten vende bilen igen og køre mod trafikken, og to politipatruljer så derfor ingen anden udvej end at blokere vejen, så bilisten torpederede ind i den ene politibil.

Den anholdte, en 26-årig mand fra Kolding, mistænkes for at have stjålet bilen, som bl.a. indeholdt flere tyvekoster, under et indbrud på Middelfartvej.

Den 26-årige vil blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af søndagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere