Politi jagter mistænkt massemorder i USA

FBI og betjente i Oklahoma går sammen for at opspore en gerningsmand, der er mistænkt for tre skuddrab

Myndighederne beskriver den mistænkte morder som en hvid mand, der kører i en hvid pickup. (Arkivfoto: AP)
Myndighederne beskriver den mistænkte morder som en hvid mand, der kører i en hvid pickup. (Arkivfoto: AP)

Myndighederne i den amerikanske delstat Oklahoma har lørdag indledt en menneskejagt efter en formodet massemorder.

Gerningsmanden er mistænkt for tidligt fredag at have skudt og dræbt tre personer og såret to andre alvorligt i byen Tulsa. Alle tre personer blev slået ihjel inden for en radius af små fem kilometer.

- Det piner mig at tale om sådan en voldelig hændelse, som vi i vores lokalsamfund ikke har set i nyere tid, siger borgmesteren i Tulsa, Dewey Bartlett, om drabene.

Han opfordrer samtidig lokalbefolkningen til at holde øje med spor efter den formodede drabsmand.

- Vi har brug for jeres hjælp. Det her er ikke en leg, siger han på et pressemøde.

Myndighederne beskriver den mistænkte morder som en hvid mand, der kører i en hvid pickup. De tre ofre for gerningsmandens kugler var sorte i huden, og politiets efterforskere undersøger nu om, at drabene kan være racerelateret.

FBI og US Marshals Service har tilsluttet sig de statslige efterforskere i Oklahoma for at opspore den mistænkte morder.

Beboerne i Tulsa er meget urolige for, at en morder er på fri fod i lokalområdet.

- Folk er bange. De er skræmte over, at de ikke kan bevæge sig sikkert rundt i gaderne, siger advokat Jack Henderson, som repræsenterer det distrikt i Tulsa, hvor drabene fandt sted.

- Vi skal have fat i nogle spor, hvis vi skal finde denne person og retsforfølge ham. Derfor har vi brug for, at folk står frem med det, de ved, eller har hørt, siger han.

Indtil videre har ingen beboere henvendt sig til politiet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere