Fødselsdagsfest endte i knivstikkeri

Fødselsdagsbarn ramt af flere knivstik ved fest i Odense. Tre mistænkte bliver nu løsladt

En fødselsdagsfest udviklede sig natten til lørdag til et knivstikkeri nær Odense.

En 18-årig mand blev ramt af flere knivstik i armen, men hans skader skulle dog ikke være alvorlige.

- Han er selv gået fra sygehuset, oplyser vagtchef Bjarne Puggaard fra Fyns Politi.

Knivstikkeriet fandt sted i forstaden Tornbjerg vest for Odense. Et større antal gæster deltog i festen, men tumulterne begyndte tilsyneladende, da et par af dem blev bedt om at gå.

Tre personer blev umiddelbart efter anholdt af politiet og taget med til afhøring. Men lørdag morgen blev de alle tre sat på fri fod igen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere