Ungarnsk machete-morder i familie med sine ofre

Det var efter alt at dømme familiemedlemmer, det gik ud over, da en ungarnsk mand i morges gik amok med en machete i en ungarnsk landsby

Det lykkedes hurtigt for ungarnske antiterror-tropper at anholde den formodede firedobbelte drabsmand. (Foto: AP/Viktor Koppan)
Det lykkedes hurtigt for ungarnske antiterror-tropper at anholde den formodede firedobbelte drabsmand. (Foto: AP/Viktor Koppan)

Der var med al sandsynlighed en form for familie-opgør, der i morges ledte til, at fire mennesker blev hakket ihjel med en machete i landsbyen Kulcs.

I hvert fald skriver adskillige internationale medier nu, at de fire dræbte og tre alvorligt sårede var i familie med den 24-årige, formodede gerningsmand, som nu er blevet identificeret som Jutas Csanad Horvath.

Angiveligt skulle de fire dræbte være den 24-åriges far, bror og bedsteforældre, hvorimod de tre overlevende blandt andet skulle være hans mor og søster.

Ifølge ungarnsk politi var der tale om et usædvanligt, voldeligt overfald, men i modsætning til tidligere forlydender har det vist sig, at Jutas Csanad Horvath brugte en machete og ikke som tidligere nævnt et sværd til drabene.

Læs også: Ungarsk mand dræber fire med sværd

- Der var adskillige sår på ligene, som er forårsaget af skæreredskab. Det var en brutal handling, det er det eneste, jeg kan sige, lyder det ifølge nyhedsbureaet Reuters fra politiets talsmand, Laszlo Garamvolgyi.

Indtil videre kender politiet dog ikke mandens præcise motiv til drabene, hvilket kun gør chokket endnu større for indbyggerne i Kulcs, der ligger 60 kilometer syd for hovedstaden Budapest.

- Jeg er chokeret og lamslået. Vi troede aldrig, at sådan noget kunne ske i en stille og rolig, lille landsby, siger genboen Mihaly Sinka.

Den 24-årige machete-morder blev anholdt kort efter sin blodrus af ungarnske antiterror-tropper

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere