Kunde talte måske med forsvundne Alice

5-6 personer har henvendt sig til politiet om den efterlyste Alice Pedersen

Det er stadig et stort mysterium, hvad der er sket med den 65-årige Alice Pedersen, der forsvandt fra sit hjem i Hørsholm tirsdag morgen.

Hun tog afsted til gymnastik, som sædvanligt, men hun dukkede aldrig op på holdet og meldte heller ikke afbud.

Politiet har hørt fra 5-6 personer, der mener, at de har set kvinden. Blandt andet i Farum og Helsingør. Men et tip inde fra København virker særligt lovende.

Se også: Manden til forsvundne Alice: Hun var nok lidt deprimeret

- Det er en kunde i en forretning, der står og snakker med en kvinde. Og personen siger, at hun hedder Alice. Så det kan godt være interessant, siger vagtchefen i Nordsjælands Politi.

Men han siger dog, at det i så fald kun bringer dem nærmere et sted, men ikke direkte til Alice Pedersen.

- Men det kan bringe os i den fase, hvor vi tror, at hun er i live, siger vagtchefen, der håber, at Alice blot ikke har opfattet, at hun er efterlyst og selv kontakter politiet.

Menhan opfordrer til, at man kontakter politiet, hvis man tror, man har set den forsvundne kvinde.

Se også: Alice skulle til gymnastik: Forsvundet sporløst

- Hellere en gang for meget end en gang for lidt, siger vagtchefen.

Alice Pedersen kan have været deprimeret, da hun forlod hjemmet, fortalte hendes mand, Knud Pedersen, tidligere i dag.

- Hun gennemgik en stor operation i hjernen i december måned. Det var derfor, hun gik med paryk. Jeg tror måske, hun fik en depression efter det, for hun har nævnt flere gange siden, at hun ikke havde noget at leve for længere. Men jeg troede bare, det gik bedre. Vi var til kontrol i sidste uge, og alt så godt ud. Så jeg havde indtryk af, at hun var meget gladere, sagde Knud Pedersen til ekstrabladet.dk.

Han og Alice har to voksne børn sammen.

Parret har også et sommerhus i Tikøb, men det har politiet undersøgt, og heller ikke her er der spor af den 65-årige kvinde.

Alice Pedersen er 165 cm høj, slank af bygning og har en mørkeblond paryk på. Da hun forlod hjemmet tirsdag morgen var hun iført cowboybukser, kondisko, en sort jakke og en nougatfarvet stor ruskindsjakke.

Nordsjællands Politi kan kontaktes på 114, hvis man har oplysninger i sagen.

Kontakt ekstrabladet.dk på mail eller sms på 1224 (koster alm. sms-takst)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere