Offer udpegede selv gerningsmanden

Den 42-årige mand, der blev stukket ned på åben gade i Frederiksværk har selv udpeget gerningsmanden

Politiet har anholdt en 48-årige mand for knivstikkeri mod en 42-årig mand på Torvet i Frederiksværk i aftes (Nordkysten.TV)
Politiet har anholdt en 48-årige mand for knivstikkeri mod en 42-årig mand på Torvet i Frederiksværk i aftes (Nordkysten.TV)

En 42-årig mand er stadig i kritisk tilstand, efter han omkring klokken 19 i går aftes blev stukket ned med kniv på Torvet i Frederiksværk.

Et par timer efter knivstikkeriet anholdt Nordsjællands Politi en 48-årig mand for overfaldet. Ifølge Politilkommisær Carsten Spliid fra Nordsjællands Politi var det den forurettede 42-årige mand, der selv nævnte gerningsmanden over for politiet.

- Vi har anholdt ham på baggrund af informationer fra den forurettede. Han fortalte fornavnet på gerningsmanden, lyder meldingen fra Carsten Spliid.

Kender hinanden

Læs også:

Se også: 42-årigt knivoffer i 'stabil, men kritisk' tilstand

Ifølge Carsten Spliid kender offer og gerningsmand hinanden fra et lokalt miljø i Frederiksværk. Hvilket miljø der er tale om, vil Carsten Spliid ikke fortælle. Han formoder dog, at det er noget internt i miljøet, der ligger til grund for overfaldet.

- Vi kender endnu ikke motivet, men i og med at de kender hinanden, så kan det være noget internt. Men vi håber, vi bliver klogere, når den anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør senere på dagen.

Den 48-årige mand, der i forvejen er kendt af politiet, fremstilles i grundlovsforhør kl. 13 i dag.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere