Lastbil og bus kørt sammen på motorvej

Østjyske Motorvej genåbnet efter ulykke

Lastbilen har fået flere synlige skader ved sammenstødet. (Foto: Indsatsfotografen)
Lastbilen har fået flere synlige skader ved sammenstødet. (Foto: Indsatsfotografen)

En lastbil og en bus er her til formiddag kørt sammen på Østjyske Motorvej mellem Vejle og Fredericia i retning mod Fredericia, bekræfter vagthavende ved Sydøstjyllands Politi overfor ekstrabladet.dk.

- Ulykken sker i forbindelse med et vognbaneskift. Bussen må bremse op, og det ser lastbilen ikke, og derfor kører den ind i bussen, siger den vagthavende til ekstrabladet.dk.

Op mod fem personer blev efter ulykke bragt på skadestuen, heriblandt føreren af lastbilen.

- Tre til fire personer fra bussen blev kørt på skadestuen til tjek for mindre skader, mens lastbilchaufføren sad teknisk fastklemt og måtte skæres fri. Han er ikke kommet alvorligt til skade, men er alligevel bragt til skadestuen for at blive tjekket, siger den vagthavende.

Voldsom kø
Ifølge den vagthavende har ulykken skabt voldsom kø på motorvejen, hvor der i forvejen er vejarbejde.

- Vi har måtte sende tungt redningsmateriale til stedet og har spærret vejen ved Vejle. Men vi forventer at åbne op igen om et kvarters tid, måske 20 minutter.

En af de personer, der sidder fast i den lange kø er Carina. Hun holder kort efter frakørslen ved Vejle, og hun fortæller, at der er voldsom kaos.

- Folk ligger og vender midt på motorvejen. Det resulterer i, at bilister, der kører modsat os, må op og bremse ekstra hårdt op, siger Carina til ekstrabladet.dk.

Ambulancen kunne ikke nå frem
Hun er helt sikker på, at det blot tager tid, før endnu en ulykke sker, fordi folk ligger og vender.

- Men der er en motorcykelbetjent, der kører frem og tilbage. Jeg tror, det er for at forhindre, at folk ligger og vender, siger hun.

Ifølge ekstrabladet.dks oplysninger skulle mindst én person sidde fastklemt i enten bussen eller lastbilen, men det har politiet hverken haft lyst til at be- eller afkræfte.

Ifølge Carina holder der en ambulance i køen, som ikke kan nå frem til selve ulykkesstedet.

Østjyske Motorvej er nu genåbnet, og trafikken triller stille og rolig.

Ved du noget, så kontakt ekstrabladet.dk på sms/mms til 1224 (alm. sms-takst) eller mail til 1224@eb.dk

1 af 2 Ulykken har skabt massiv kø på Østjyske Motorvej. (Foto: Læserfoto)
2 af 2 Lastbilen har fået flere synlige skader ved sammenstødet. (Foto: Indsatsfotografen)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere