10-årig norsk dreng skudt ned på gaden i New York

En 10-årig norsk dreng blev mandag aften ramt af strejfende skud, da han kom op fra en Subway-station i Williamsburg, Brooklyn

Det var ifølge norske og amerikanske medier på dette hjørne ved Broadway Minimarket, at den 10-årige norkse dreng blev ramt af en strejfende kugle.(Foto: Google Streetview)
Det var ifølge norske og amerikanske medier på dette hjørne ved Broadway Minimarket, at den 10-årige norkse dreng blev ramt af en strejfende kugle.(Foto: Google Streetview)

En kun 10-årig norsk dreng blev mandag aften ramt af skud, da han sammen med sin far kom op fra Subway-stationen på Hooper Street og Broadway i bydelen Williamsburg, Brooklyn i New York.

Den 10-årige dreng var på ferie i New York for at besøge sin far, Sinnsert Nielsen, da skuddene faldt, det skriver VG Nett

- Faren og den 10-årige kom op fra en Subway-station på Broadway og gik langs gaden, da de pludselig hører to skud. De tror, de blev affyret fra en gruppe unge, der øjensynligt var i slåskamp med hinanden, fortæller talsmand James Duffy fra New York Politi.

- Drengen mærkede smerter i siden, fortæller politiet.

Skuddene var umiddelbart ikke livstruende, men faren fik hurtigt stoppet en passerende politibil, der hjalp drengen.

Den 10-årige blev bragt på det lokale Bellevue hospitalet og er uden for livsfare - ifølge nypost.com gik skuddene rent igennem.

Amerikansk politi har ikke anholdt nogen efter skudepisoden, men oplyser, at de efterforsker hændelsen.

To 9mm patroner blev senere fundet på gerningsstedet, det skriver nypost.com.,og NYPD gennemser nu overvågningskameraerne fra området.

Norsk borgerservice oplyser til VG Nett onsdag, at de ikke har kendskab til hændelsen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere