Fransk politi anholder 10 radikale muslimer

Fransk politi anholder endnu 10 personer, der mistænkes for at have forbindelser til radikale muslimske grupper. Det skriver AFP

Ved en større aktion fredag morgen anholder fransk politi mindst 10 formodede islamister. Det siger kilder tæt på aktionen.

De fleste anholdelser skete i havnebyen Marseille ved Middelhavet og i byen Roubaix tæt på grænsen til Belgien. Men der er også sket anholdelser andre steder i landet.

Aktionen er den anden af sin art inden for en uge og sker i forbindelse med en større indsats mod formodede radikale muslimer i landet. Den 30. marts blev 19 formodede islamister ligeledes anholdt rundt om i Frankrig.

Den franske præsident, Nicolas Sarkozy, har lovet at sætte hårdt ind mod islamistiske grupper i landet, efter at en yngre muslimsk mand, Mohamed Merah, i marts skød og dræbte tre soldater og tre børn og en lærer ved en jødisk skole i byen Toulouse.

Mohamed Merah hævdede, at han have kontakt med terrornetværket al-Qaeda. Merah blev selv skudt og dræbt af efterretningsagenter, efter at de opsporede ham i en lejlighed i Toulouse.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere