Superskyskraber brændte i nat

250 meter over gadeplan brændte en skyskraber i Moskva i flere timer i nat. Helikoptere smed vand på den brændende bygning, der skal være Europas største

Branden kunne ses over det meste af den vestlige del af Moskva. (Foto: Segey Savostyanov/AP)
Branden kunne ses over det meste af den vestlige del af Moskva. (Foto: Segey Savostyanov/AP)

Voldsomme flammer dansede i nat i 250 meters højde på toppen af en ufærdig skyskraber i Moskva.

SE BRANDEN I VIDEOEN OVER ARTIKLEN

I flere timer smed to redningshelikoptere vand over bygningen - der skulle være Europas højeste - fra den nærliggende flod, skriver Associated Press.

Branden kunne ses fra det meste af den vestlige del af den russiske hovedstad.

Ifølge myndighederne blev den først slukket klokken 23.40 lokal tid efter omkring tre timers rasen.

Branden startede sandsynligvis, da plastikpresseninger kom i kontakt med spotlys på bygningen, fortæller Nikita Zhuravlev, der repræsenterer firmaet, der står bag højhusbyggeriet omkring 2,5 kilometer vest for Kreml.

Måtte tage trapperne
Han fortæller, at en af redningshelikopterne gjorde branden værre ved at flyve for tæt på flammerne.

Bygningen skulle være 350 meter høj, når den stod færdig. Det ville gøre den til Europas højeste og næsten 50 meter højere end nummer to, der også ligger i samme område.

Russiske medier siger, at branden dækkede over 300 kvadratmeter på flere etager.

Brandfolkene måtte tage trapperne 65 etager op, fordi elevatorerne ikke fungerede.

Ifølge AP kom ingen til skade.

I august 2000 gik der også ild i Moskvas 540 meter høje Ostankino tv-tårn. Det er et af verdens højeste konstruktioner, og det brændte dengang i 26 timer.

1 af 7 Bygningen er 250 meter høj, men skal være 350 meter, når den står klar. (Foto: Ivan Sekretarev/AP)
2 af 7 Det er uklart, hvad branden kommer til at betyde for byggeriet, der skulle være Europas højeste. (Foto: Alexander Zemlianiachenko/AP)
3 af 7 (Foto: Sergey Ponomarev/AP)
4 af 7 (Foto: Sergey Ponomarev/AP)
5 af 7 (Foto: Ivan Sekretarev/AP)
6 af 7 (Foto: Sergey Ponomarev/AP)
7 af 7 Branden kunne ses over det meste af den vestlige del af Moskva. (Foto: Segey Savostyanov/AP)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere