Dræbte syv: - Jeg har lige skudt nogle mennesker

Den formodede gerningsmand, 43-årige One Goh, beordrede studerende op på række, hvorefter han åbnede ild

En mand har dræbt syv personer på et universitet i Oakland nær San Francisco i Californien. Gerningsmanden menes at være en tidligere studerende. (Foto: AP)
En mand har dræbt syv personer på et universitet i Oakland nær San Francisco i Californien. Gerningsmanden menes at være en tidligere studerende. (Foto: AP)

En tidligere studerende gik mandag amok og skød og dræbte syv personer og sårede tre andre på et kristent universitet i Oakland i det nordlige Californien.

43-årige One Goh blev anholdt i et supermarked kort efter massakren på Oikos-universitetet, hvor den formodede gerningsmand havde affyret omkring 30 skud med et kraftigt håndvåben.

– Jeg har lige skudt nogle mennesker, sagde One Goh til de ansatte i Safeway-supermarkedet, der straks tilkaldte politiet.

One Goh, der læste til sygeplejerske på universitet, åbnede ild i et klasseværelse, hvor han forinden havde beordrede elever og lærere til at stille sig på række.

– Han sagde 'stil jer op på række. Jeg vil dræbe jer alle', fortæller Paul Singh, hvis 19-årige søster befandt sig i lokalet og blev såret af et skud i armen.

– Hun ringede til mig, og sagde, at hun var blevet skudt, siger Singh til avisen San Francisco Chronicle.

Læs: Her er de værste skoleskyderier

Et andet vidne fortæller, at gerningsmanden ’virkede skør’ og pludselig begyndte at skyde.

– Han rettede en pistol mod en mand, som han skød i brystet på klos hold. Derefter skød han vildt omkring sig i rummet, siger hun.

Tashi Wangchuk fortæller, at hans kone, Denchen Yangzon, befandt sig i et tilstødende klasseværelse, da hun hørte skud.

– Hun låste døren og slukkede lysene. Så kom manden og bankede på, hvorefter han affyrede flere skud, inden han gik derfra igen, siger Wangchuk.

Var blevet bortvist
Skoleskyderiet, der hører til blandt de værste i Californien, udløste vild panik på universitetet. Tv-billeder viste skræmte studerende, der flygtede fra området, mens politiet omringede området.

Ifølge universitetsledelsen var One Goh, der er amerikaner med sydkoreanske rødder, for nylig blevet bortvist fra en eller flere klasser, men politiet ønsker ikke at kommentere et muligt motiv.

– Vi har endnu ikke afhørt ham og forsøger stadig at få puslespillet til at passe, siger politichef i Oakland, Howard Jordan, på et pressemøde.

1 af 2 (Foto: AP)
2 af 2 En mand har dræbt syv personer på et universitet i Oakland nær San Francisco i Californien. Gerningsmanden menes at være en tidligere studerende. (Foto: AP)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere