49-årig mand angreb to betjente med kniv

En 49-årig mand fra Hobro-egnen er blevet fængslet efter at have angrebet to betjente med en kniv

Ved et grundlovsforhør i Aalborg valgte dommeren søndag at fængsle en 49-årig mand til den 18. april.

Den fængslede, som bor i nærheden af Hobro, er sigtet for at have angrebet to politibetjente med en kniv. Det skete lørdag, da politiet var ude ved mandens bopæl.

- Det var konen, der tilkaldte os, fordi manden truede med at tage livet af sig selv, siger vagtchef hos Nordjyllands Politi Henrik Bech.

Den fængslede har været syg i flere år på grund af en hjerneskade. Ifølge hans kone har han fået det dårlige den senere tid.

- Betjentene var forberedt på, at der kunne ske noget voldsomt, så de havde forberedt sig ved at tage skjolde med, så der skete dem ikke noget, siger Henrik Bech.

- Vi håber, at kriminalforsorgen finder et passende sted til ham. Hvis manden er syg, skal han jo ikke sidde i et fængsel, siger vagtchefen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere