67-årig forsvundet efter krobal

En 67-årig mand er forsvundet på Fyn efter et krobal fredag - politiet leder med hunde efter manden

Fyns Politi har søndag morgen sat hunde ind i eftersøgningen af en 67-årig mand, der har været forsvundet siden fredag aften.

Den 67-årige Leif Arne Pedersen fra Assens forsvandt efter et krobal på Kauslunde Kro nær Middelfart. Han forlod kroen sent fredag i meget beruset tilstand.

Han blev i første omgang eftersøgt af en gruppe, der var taget sammen med manden til festen. Men de opgav først på natten. Da den 67-årige lørdag eftermiddag ikke var kommet tilbage til sit hjem, blev politiet sat på sagen.

- Manden er forsvundet i et landligt område med marker, grøfter og skove og ikke så langt fra vandet. Vi håber at finde ham i live, men frygter det værste, siger vagthavende Per Sterobo ved Fyns Politi.

Den forsvundne mand betegnes som spinkel og 170 centimeter høj. Han har mellemblondt strithår og er iklædt lyse lærredsbukser, sorte seler, en rød t-shirt samt en striktrøje med gråt og blåt mønster samt en brun overfrakke.

Politiet er lidt nervøs på grund af de kolde nætter på det seneste. Man anmoder lokale om at se efter i garager og udhuse efter den 67-årige.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere