30-årig mand kørt ned af taxa

En 30-årig mand blev i nat alvorlig kvæstet, da han blev kørt ned i Aarhus

En 50-årig taxichauffør havde ingen chance for at undgå påkørslen, da en 30-årig mand i nat trådte ud på Skovvejen i Aarhus. Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi, Jens Rønberg.

Ulykken skete kl. 02.34 ud for værtshuset Cirkuskroen, da den berusede mand pludselig gik ud foran taxaen, som ikke havde nogen chance for at undvige, selv om den kørte med tilladt hastighed, oplyser politiet.

Den 30-årige fodgænger blev alvorligt kvæstet ved ulykken og er indlagt på Aarhus Sygehus.

Mandens tilstand er kritisk, men stabil.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere