TV: Jeg er ekstrem muslim - men elsker Pia Kjærsgaards ord
- Frankrig har været udsat for angreb, men hvorfor mon? Frankrig giver ikke muslimer ret til at leve deres liv efter Islams skikke, og de har gjort det forbudt at bære burka, siger den danske salafist Adnan Avdic til ekstrabladet.dk, efter blodbadet i Touluse.
- Angrebet skyldes nok også, at de (franskmændene, red.) har dræbt mange muslimer i Afghanistan. Så det er jo deres egen skyld, når de deltager i en krig, som føres på et forkert grundlag, mener den yderligtgående muslim.
LÆS OGSÅ: Ekstra vagter på jødisk skole
Dansk-bosniske Adnan Avdic blev kendt i Danmark, da han blev sigtet - men senere frikendt - i Glostrup-terrorsagen fra 2005. Han tilhører de såkaldte salafister, der er tilhængere af en yderligtgående retning af islam og ønsker sharia indført i Danmark.
Hans budskab efter terroren i Frankrig er dog tvetydigt - Adnan Avdic erklærer nemlig også, at han ikke bakker op om blodsudgydelserne:
- Det er børn og civile, og det kan ikke retfærdiggøres. Der er regler for jihad, siger Adnan Avdic, som tilsyneladende også er bekymret for lignende angreb i Danmark.
- Danmark burde tænke over det og trække sig ud af muslimske lande, så vi ikke bliver ramt af sådan en episode - må gud ikke lade det ske.
LÆS OGSÅ: Terror i Toulouse - det kan ske her
De danske salafister tæller ikke mere end par hundrede medlemmer, men tilhører ifølge en forskningsrapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd de mest ekstreme islamister i Danmark.