Jeanett set flere steder

Den forsvundne Jeanett Rask Thomas er set både i København og på Fyn

Ifølge ægtemanden Lars Thomas var der intet usædvanligt at mærke på Jeanett, da hun forlod hjemmet den 10. februar for at indløse et gavekort. Men gavekortet efterlod hun derhjemme. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Ifølge ægtemanden Lars Thomas var der intet usædvanligt at mærke på Jeanett, da hun forlod hjemmet den 10. februar for at indløse et gavekort. Men gavekortet efterlod hun derhjemme. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

I går overtog Københavns Politis Afdeling for personfarlig kriminalitet - også kendt som drabsafdelingen - sagen om den forsvundne Jeanett Rask Thomas. Hun forlod i ro og mag sit hjem den 10. februar ved 16-tiden for at tage mod byen med henblik på forskellige ærinder: Blandt andet for at indløse et gavekort.

- Det var der intet unormalt i. Det var ikke usædvanligt, at Jeanett enten gik eller cyklede til byen, og der var intet usædvanligt i hendes opførsel forud for hendes afsked, der indikerede, at der var noget galt. Men hun har dog ikke medbragt det gavekort, hun sagde, hun ville indløse, lyder det fra drabschef Jens Møller, der i går gennemlæste hele sagen, som han netop har overtaget fra Station Bellahøj i København.

Set i København og på Fyn
Allerede fra i dag vil drabsafdelingen tage flere tiltag for at fortsætte den foreløbige efterforskning, der har været iværksat. Blandt andet skal man til bunds i nogle af de henvendelser, som man har modtaget fra offentligheden.

- Vi har modtaget ca. 16-18 henvendelser fra folk, som mener at have set Jeanett forskellige steder. Vi har rapporter om, at man har set hende flere steder i København, men også i Roskilde, på Fyn og på Langeland, og det skal vi selvfølgelig undersøge nærmere, lyder det fra Jens Møller.

Tjekker overvågningsbånd
Også generel overvågningsmateriale i nærheden af hendes hjem vil nu indgå i politiets næste efterforskningsskridt. Der er dog foreløbigt intet der tyder på, at den 48-årige mor skulle være blevet udsat for en forbrydelse.

Jeanett Rask Thomas beskrives som 170 cm høj, lidt kraftig af bygning, mørkt krøllet hår og blå øjne. Hun bærer briller og var iført en mørkegrøn, tyk stofjakke med mørke bukser og hvide vandrestøvler, da hun forlod sin familie.

Læs her om status på politiets efterforskning:

Mobil: Jeanett efterlod sin mobiltelefon i lejligheden, hvor hun bor med manden og sine to drenge på 13 og 18 år. Politiet gennemgår nu udskrifter af indholdet af mobilen for at afdække, hvem hun har været i kontakt med forud for hendes forsvinden.

Pas: Det er endnu ikke lykkedes at finde Jeanett Rask Thomsas pas. Det findes ikke i lejligheden, men ifølge politiet foreligger der en teoretisk mulighed for at passet ligger gemt i nogle flyttekasser, fordi familien tidligere har været genhuset. Ifølge de foreløbige undersøgelser tyder intet dog på, at hun har gjort brug af passet.

Gavekort: Da den 48-årige forlod lejligheden kl. 16 var det med henblik på at indløse et gavekort til boghandlen Arnold Busk i indre København. Hun bad også ægtemanden om ikke at vente på hende med mad, fordi hun ville spise noget hurtigt på vejen. Ifølge manden Lars Thomas var det ikke unormalt for Jeanetts adfærd.

Computer: Med samtykke fra Jeanetts mand har politiet lånt familiens computer og lavet et såkaldt spejl af indholdet, som nu skal undersøges til bunds for at se, om der ligger dokumenter eller netsøgninger, som kan spore politiet på Jeanetts færden. Der kan gå dage og uger, før indholdet er undersøgt til bunds.

Kontanter: To dage før sin forsvunden hævede Jeanett 2600 kr. på sit dankort. Men størstedelen af beløbet er blevet gjort rede for i familiens økonomi. Det anslås dog, at hun har restbeløbet på ml. 500-1000 kr. i kontanter på sig.

1 af 2 Jeanett Rask Thomas' pas er endnu ikke blevet fundet, men der er foreløbigt ingen indikationer på, at hun har brugt det i udlandet. (Privatfoto)
2 af 2 Ifølge ægtemanden Lars Thomas var der intet usædvanligt at mærke på Jeanett, da hun forlod hjemmet den 10. februar for at indløse et gavekort. Men gavekortet efterlod hun derhjemme. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen