Brand på plejehjem udløste stor udrykning

En brand på et plejehjem har udløst en større udrykning af brandkøretøjer og ambulancer i Gentofte

Tirsdag kort efter middag udbrød en brand på et plejehjem i Gentofte nord for København.

Brandvæsnet har nu kontrol med branden, der ifølge personalet på plejecentret på Stolpehøj var udbrudt i en enkelt lejlighed på stedet.

- Der er ingen, der er kommet til skade. En enkelt har muligvis indåndet for meget røg, siger talsmanden for Nordsjællands Politi, Henrik Suhr.

Det lykkedes at begrænse ilden så meget, at det ikke blev nødvendigt at evakuere beboerne. I stedet blev de bedt om at blive inde på deres værelser med døre og vinduer lukket.

Der blev tilkaldt brandfolk fra stationerne i både Gentofte og Lyngby.

Desuden er der blev tilkaldt to ambulancer og en lægevogn til stedet.

Politiet ved endnu ikke, hvad der antændte branden.