TV: Kvinde skubbet ned på togskinnerne

Politiet i Storbritannien beder nu om hjælp til at opklare episoden, hvor en vred mand skubbede en ung kvinde ned på togskinnerne

Det britiske transportpoliti beder nu offentligheden om hjælp til at finde den mand, der skubbede en 23-årig kvinde ned på skinnerne på Leicester Square i London.

Den unge kvinde slog sig i faldet, men kunne selv klatre op på perronen igen. Hun blev efterfølgende indlagt på hospitalet.

SE DET HELE I VIDEOEN OVER ARTIKLEN

– Det her var en farlig og hovedløs episode, der kunne have haft dystre konsekvenser, hvis toget havde været på vej, siger Fin Egan fra det britiske transportpoliti.

SE OGSÅ: TV: Julefrokost-advarsel: Fordrukken kvinde ruller ned under tog

Episoden, der fandt sted i september, skete angiveligt efter et mindre skænderi mellem kvinden og gerningsmanden.

Politiet har nu frigivet overvågningsbillederne i håb om, at nogen kan genkende gerningsmanden, der stadig er på fri fod.

SE FLERE TV-KLIP PÅ EKSTRA BLADET TV

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3