Jeanett hævede 2600 kr. før hun forsvandt

Den forsvundne Jeanett Rask Thomas er filmet i en Danske Bank, to dage før hun forsvandt

Den 48-årige Jeanett Rask Thomas er ikke set siden den 10. februar. (Privatfoto)
Den 48-årige Jeanett Rask Thomas er ikke set siden den 10. februar. (Privatfoto)

Den 48-årige Jeanett Rask Thomas har været forsvundet i 17 dage.

Mandag aften offentliggjorde Station 2 Efterlyst en overvågningsvideo fra Danske Bank på Nørrebrogade 160.

Optagelserne er fra den 8. februar - to dage før hun forsvandt.

Her hævede hun 2600,00 kroner.

Den 10. februar forlod Jeanett Rask Thomas hjemmet i Ægirsgade på Nørrebro for at indløse et gavekort i en boghandel i indre København - men gavekortet samt bl.a. dankortet lod hun blive hjemme.

Hun blev den 13. februar efterlyst via medierne. Dette har medført 19 henvendelser fra offentligheden, der alle handler omsteder, hvor Jeanett muligvis er set.

Læs også:

Privatfoto 112 - 27. feb. 2012 - kl. 15:19 Politiet: Her er Jeanett set

Jeanett Rask Thomas beskrives som: Kvinde 48 år, alderssvarende udseende, 170 cm, lidt kraftig, mørkt krøllet hår, blå øjne, bærer briller. Iført mørkegrøn tyk stoffrakke, mørke bukser og hvide vandrestøvler. Hun har en karakteristisk gangart, der beskrives som let foroverbøjet og med overkroppen i en vuggende bevægelse.

48-årige Jeanett Rask (lille billede) forlod sit hjem i Ægirsgade 49 på Nørrebro i København fredag ved 16-tiden. Ifølge ægtefællen Lars Thomas (stort billede) for at tage til boghandlen Arnold Busck i Købmagergade. Siden har ingen set hende. (Foto: Privatfoto/Tariq Mikkel Khan) 112 - 14. feb. 2012 - kl. 12:26 Politiet: Jeanett har næppe taget sit eget liv

Den 48-årige Jeanett har gennem flere år lidt af en depression og bliver behandlet med antidepressiv medicin. Hun har tidligere haft behov for en pause fra hverdagens udfordringer, men har altid tidligere aftalt dette med ægtefællen, således at han var klar over, hvor hun tog hen.

Parret har et sommerhus i Kulhus ved Jægerspris (Nordsjælland). Derudover er der ikke umiddelbart faste relationer til andre dele af landet.

Københavns Politi kan kontaktes på telefonnummer 33 14 14 48.