Indsatte strejker i Horserød

Protesterer mod nej-kultur og dårlige forhold

De indsatte i Statsfængslet ved Horserød har i dag valgt at nedlægge arbejdet, melde sig syge og strejke.

Det sker efter længere tids utilfredshed med forholdene i fængslet, erfarer ekstrabladet.dk

- Fra ledelsens side er der en nej-kultur og strammere regler. Det protesteres der i mod, siger en kilde.

De indsatte truer med ballade, hvis der fra ledelsens side sættes hårdt ind mod protestaktionen.

- Det er korrekt, der nogle af de indsatte, der har valgt at melde sig syge i dag. De er nu låst inde på deres celler, siger Carsten Madsen, personale- og sikkerhedschef i fængslet.

- Lige nu holder vi møde med de indsattes talsmænd for at høre nærmere om, hvad utilfredsheden bunder i, siger han.

ekstrabladet.dk følger sagen...