Teenage-piger udsat for groft hjemmerøveri

To 18-årige piger blev lørdag aften udsat for hjemmerøveri i Nordsjælland - intet spor af gerningsmændene

Hjemmerøveriet skete på Baunebjerg i Humlebæk. (Foto: Googlemaps)
Hjemmerøveriet skete på Baunebjerg i Humlebæk. (Foto: Googlemaps)

To nordsjællandske teenage-søstre blev i aftes udsat for hjemmerøveri på Baunebjergvej i Humlebæk i Nordsjælland.

Det bekræfter Nordsjællands Politi over for ekstrabladet.dk.

- De to piger ligger i deres senge omkring kl. 22.15, da de hører noget, der rumsterer i underetagen. Den ene af pigerne bevæger sig ned for at se, hvad det er, da hun pludselig bliver sprøjtet i ansigtet med peberspray, fortæller vagtchefen til ekstrabladet.dk og fortsætter:

- Herefter lægger de to røvere hende hen på en sofa, hvorefter de genoptager arbejdet med at stjæle blandt andet elektronik fra hjemmet.

Nordsjællands Politi vil meget gerne i kontakt med eventuelle vidner, der har set hjemmerøverne stikke af med tyvekosterne.

- Det er i sagens natur ret svært at se, hvis man har peberspray i øjnene, og derfor har vi ikke kunnet få et ordentligt signalement af mændene. Men hvis nogle i lokalområdet har set to mænd liste rundt på Baunebjergvej i går aftes, så hører vi meget gerne fra dem.

Du kan kontakte Nordsjællands Politi på telefon 114