Hvorfor lyttede I ikke til Judy?

Judy Meiniche Simonsens arbejdsgiver tog ikke advarslerne mod beboeren, der er sigtet for at have dræbt kvinden, alvorligt, mener enkemand

Pædagogen Judy Meiniche Simonsen blev dræbt 7. februar i år - blandt andet stukket mindst 18 gange i brystet med kniv. (Privatfoto)
Pædagogen Judy Meiniche Simonsen blev dræbt 7. februar i år - blandt andet stukket mindst 18 gange i brystet med kniv. (Privatfoto)

Drabet på Judy Meiniche Simonsen kunne være undgået. Det mener hendes ægtemand. Den 46-årige pædagog, som arbejdede på Blåkærgård, blev ifølge politiets sigtelse dræbt af en af stedets beboere, Kristian Heilmann, og Judys ægtemand retter nu en lammende kritik mod hendes arbejdsplads.

- Judy var sygemeldt to gange på grund af Kristian Heilmann. Hun var bange for ham. Men hun følte ikke, at ledelsen lyttede til hende, og de tog ikke hendes problemer alvorligt, siger Simon Simonsen, som har været gift med Judy siden 1989.

LÆS OGSÅ:

Se også: Drabssigtet fortalte, at han havde en kniv

I november 2011 var Judy sygemeldt i flere uger, fordi Kristian Heilmann havde overfuset hende verbalt. I januar 2012 kom hun tilbage til Blåkærgård, men da det ifølge hendes mand gik op for hende, at Kristian Heilmann var gået amok og havde kylet rundt med møblerne, blev hun så chokeret, at hun sygemeldte sig igen.

- Judy havde i forbindelse med sin sygeperiode en sygesamtale med lederen, og Judy bad om enten at blive omplaceret eller helt komme væk fra Blåkærgård. Hun var simpelthen så ræd for Kristian Heilmann. Men hun fik blot at vide, at hun var en meget dygtig medarbejder, og at hun bare skulle tage det roligt. Det hele skulle nok bliver bedre, fortæller Simon Simonsen.

Men det blev ikke bedre. Få uger efter blev Judy Meiniche Simonsen efter politiets vurdering dræbt af den mand, hun frygtede allermest.

LÆS OGSÅ:

Se også: Drabssigtet var for farlig til bostedet - i 2010

Læs mere i Ekstra Bladet søndag og læs de nye afsløringer, som viser, at Kristian Heilmann siden han kom til Blåkærgård i maj 2011 to gange er blevet meldt til politiet for at have truet en kvindelig ansat og for at have kastet rundt med møblerne.

1 af 3 Judy Meiniche Simonsen var bange for den formodede drabsmand, fortæller hendes enkemand Simon Simonsen. Men hun følte ikke, at ledelsen lyttede til hende, og de tog ikke hendes problemer alvorligt, siger han. (Foto: Ernst van Norde)
2 af 3 Kristian Heilmann er nu sigtet for drabet på Judy Meiniche Simonsen. (Fotocollage/Privatfoto)
3 af 3 Pædagogen Judy Meiniche Simonsen blev dræbt 7. februar i år - blandt andet stukket mindst 18 gange i brystet med kniv. (Privatfoto)