Nu bliver Bin Ladens skjulested jævnet med jorden

Huset har udviklet sig til en mindre turistdestination

Osama bin Laden boede i fem-seks år i dette hus i Abbottabad med sine koner og mange børn. (Foto: AP)
Osama bin Laden boede i fem-seks år i dette hus i Abbottabad med sine koner og mange børn. (Foto: AP)

Huset i Abbottabad, hvor amerikanske specialstyrker dræbte den forhadte Al-Qaeda-leder Osama bin Laden, bliver nu jævnet med jorden af pakistanske sikkerhedsstyrker. Det fortæller indbyggere i byen, ifølge AP.

To indbyggere, der ønsker at være anonyme af frygt for myndighederne, siger, at den pakistanske regering kom med to rendegravere lørdag eftermiddag og begyndte at ødelægge muren, der omkranser det tidligere skjulested. Det skete efter solnedgang, og myndighederne måtte sætte projektører op for at udføre arbejdet.

Huset har været et ondt minde for de pakistanske myndigheder om den ydmygelse, det var, at US Navy Seals slog til mod terrorist-lederen ved en hemmelig mission, som Pakistan ikke kendte til eller havde givet tilladelse til.

Unikke billeder: Her blev bin Laden dræbt

Det har ikke været muligt for AP at få en kommentar fra officielle pakistanske myndigheder.

Læs også: Levede i luksus til sin død

Osama bin Laden blev dræbt i maj sidste år. Der har været forlydender om, at han skulle skjule sig i en bjerggrotte, men det var langt mere luksuriøse forhold, han tilbagte sit eksil i.

Den saudi-fødte al-Qaeda-leder boede mageligt med sin familie i det tre-etager høje hus, som ligger bare få hundrede meter fra et pakistansk militærakademi. Huset er omkring otte gange så stort som andre huse i kvarteret og blev opført i 2005. Udadtil var husets ejere to brødre.

Læs også: Bin Ladens hus bliver turisthit

- Det vakte mistanke, at et hus til over fem millioner kroner ikke havde telefon eller internet. Brødrene havde heller ingen forklaring på deres rigdom, sagde amerikanske efterretningskilder efter den vellykkede aktion, ifølge Reuters.

Den lille by var, allerede inden det blev afsløret, at den husede verdens mest eftersøgte mand, et populært mål for mange pakistanere, der anser byen for at være en af de smukkeste i Pakistan. Og efter drabet var folk fra hele verden nysgerrige efter at se det område, hvor bin Laden i al ubemærkethed boede i op til seks år.

Læs også: Ambassadør-frue legede turist ved Osamas hus

Også den danske ambassadør i Pakistan og hans hustru har været på turistbesøg for at se Osama bin Ladens hus i Abbottabad efter hans død, da de var på en studietur til byen.

1 af 2 Foto: AP/Rahimullah Yousafza
2 af 2 Osama bin Laden boede i fem-seks år i dette hus i Abbottabad med sine koner og mange børn. (Foto: AP)