22-årig død efter 'sofa-surfing'

Francois Halle fra Canada døde på landevejen, da han forsøgte sig med ny trend. Flere videoer af den livsfarlige'leg' på Youtube

Foto via youtube
Foto via youtube

Francois Halle blev kun 22 år.

Mange vil mene, at der er han selv ude om.

Den unge canadier forsøgte sig med en ny trend, 'sofa-surfing' på en landevej syd for Quebec i forrige uge, skriver CBC News.

Da det gik galt i et sammenstød med et andet køretøj, blev Francois kørt på hospitalet, hvor han døde af sine skader. To andre involveret i ulykken slap uskadte.

Den 21-årige bilist, der trak sofaen med Francois, er tiltalt for 'kørsel der uagtsomt resulterede i dødsfald' samt for at være stukket af fra stedet. En kammerat af dem begge siger, den 21-årige chauffør blev chokeret og derfor stak af.

Kammeraten, Yan Laflamme, siger desuden at de blev inspireret af videoer på Youtube og andre stedet på nettet.

Se nogle eksempler her

- Det er sådan noget, du får lyst til selv at prøve, når man ser det, siger Laflamme til CBS.

Angivelig er Francois det første dødsoffer for den farlige 'leg': sofa-surfing'.

En uge tidligere, ligeledes i Canada, døde en 23-årig mand efter noget tilsvarende, nemlig 'bilsurfing'.

Han stod på taget af en kørende bil, oplyser politiet til lokalavisen.

Føreren af bilen, en 29-årig mand, er blevet frataget kørekortet og afventer en retssag ( se deres video her).

Sidste år kostede en tilsvarende aktivitet to teenagere livet i Florida.

Myndighederne mener, at der siden begrebet opstod i USA i 90'erne har der været tæt på 100 kendte tilfælde af 'bilsurfing' og halvdelen har resulteret i dødsfald.

Herhjemme kender vi til tilsvarende aktiviteter, bl.a. tog-surfing og bus-surfing.

LÆS OGSÅ: Bus-surfing - Børn leger med døden