Træner erkender sex med 13-årig pige

En tidligere håndboldtræner er tiltalt for 30 tilfælde af sex med 13-årig pige. Han erkender de fem tilfælde.

En tidligere håndboldtræner i Aabybro Håndboldklub erkender, at han har haft sex med en kun 13-årig pige, som han trænede i klubben.

Den 23-årige mand er tiltalt for at være seksuelt sammen med pigen i 30 tilfælde, men han vil kun erkende, at det er sket fem gange. Det oplyser TV2 Nord.

Træneren fortæller til TV2, at han og pigen havde et kærestelignende forhold til den unge pige.

Læs også: Træner dyrkede sex med 13-årig

- Jeg fik følelser for en, jeg ikke skulle have haft følelser for. Jeg er godt klar over, at jeg har lavet en dum ting, men jeg håber på at jeg må vende tilbage til klubben som spiller, siger den tidligere træner til TV2 Nord.

Håndboldklubben har valgt at bortvise træneren fra klubben. Det er sket i samråd med DGI. Det var ifølge TV2 Nord træneren selv, som fortalte klubben om sagen, efter at han blev sigtet.

- Vi har været meget fokuseret på at beskytte pigen. Derfor har vi holdt kortene meget tæt til kroppen. Vi tager afstand fra det der er sket, og der er kun tabere i den her sag, siger Bjarne Christiansen, der er formand for Aabybro Håndboldklub, til TV 2 Nord.

Den unge pige har i forbindelse med sagen selv valgt at stoppe i Håndboldklubben. Retssagen kommer for Retten i Hjørring den 28. februar.