Betinget dom til fulderik, der lod 9-årig køre bil

null

Billederne af Shawn Weimer og datteren gik verden rundt. (Foto: AP)
Billederne af Shawn Weimer og datteren gik verden rundt. (Foto: AP)

Shawn Weimer fra Michigan blev i oktober med ét berømt, da en overvågningsvideo fra en tankstation gik verden rundt.

På overvågningsvideoen ankommer Weimer til tanken i beruset tilstand og med sin ni-årige datter bag rattet i Weimers bil.

Læs også:

Shawn Weiner, 39, kunne ikke lade være med at prale med sin datters køreegenskaber over for tankpasseren. (Foto: AP) 112 - 18. okt. 2011 - kl. 23:56 TV: Fuld far lader 9-årig datter køre efter bajere

Inde på tanken, hvor Weimer skulle supplere sin brandert med yderligere bajere, pralede han over for tankpasseren med datterens køreegenskaber.

Weiner og datteren blev stoppet af politiet på vej væk fra tankstationen.

Med den overvældende bevisbyrde erklærede Weiner sig med det samme skyldig, da sagen kom for retten i december.

Og i dag faldt der så dom, og Weimer blev idømt to års betinget fængsel.

- Jeg er så ked af al den ballade, jeg har forårsaget, sagde Shawn Weimer i retten.

Og Weiner fik klar besked fra sagens kvindelige dommer, Margie Braxton, da hun havde udmålt straffen.

- Du skal lade dig alkohol-teste regelmæssigt, du må ikke besidde alkohol eller medicin, med mindre det er udskrevet af en læge, du skal finde dig et fast arbejde og holde dig ude af alle former for ballade og betale alle sagens omkostninger. Hvis du ikke kan klare alt det, så ryger du i fængsel, sagde Margie Braxton.

Efter strafudmålingen ønskede Weimer ikke at kommentere sagen.

- Han vil gøre alt for at få en så normal tilværelse som muligt, og jeg tror aldrig, han vil stå som tiltalt i en retssal igen, sagde hans advokat David Steingold.