Nu igen: Bandegangster befriet fra retten

Politijagt efter fangeflugt - vennerne brækkede dør op til advokatrum

Det var døren her, som vennerne brød op, da fangen skulle befries. (Privatfoto)
Det var døren her, som vennerne brød op, da fangen skulle befries. (Privatfoto)

Politiet i København jager lige nu en flugtfange, der er stukket af under et retsmøde i retten på Frederiksberg. Fangeflugten fandt sted omkring middag, hvor venner til den nu undvegne brækkede døren op til et advokatrum, hvor han sad.

For betjentene i Københavns Politi er det efterhånden en rutine opgave. I sidste uge fandt en anden flugt sted fra samme retsbygning på Blegdamsvej.

Læs også: Han jages efter fangeflugt

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger fandt flugten sted, da arrestanten, der var i retten, for at få forlænget sin varetægtsfængsling. I en pause skulle han ind i et advokatrum for at tale med advokaten. Betjente screenede rummet for at sikre sig, at alt var, som det skulle være. Men snart efter at advokaten og arrestanten havde lukket døren bag sig, lød et stort brag.

Venner til fangen havde brækket en anden dør i lokalet op ude fra og flygtede med vennen.

Fik peberspray
Flere fængselsbetjente jagtede den undvegne og vennerne. Flugtgruppen hoppede ind i en bil. Det lykkedes betjentene at smadre en rude i bilen og sprøjte peberspray ind til gruppen, der altså slap af sted.

Mogens Lauridsen, der er politiinspektør hos Københavns Politi bekræfter, at flugten har fundet sted, men har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.