Person dræbt af lyntog

Togene kører igen mellem Fyn og Sjælland

En person blev onsdag aften dræbt af et lyntog mellem Kroslundvej og Østre Ringvej i Odense.

- Toget kørte 160 kilometer i timen på kollisionstidspunktet, så det er ikke til at sige, om det er en mand eller en kvinde. Vi skal have ryddet op derude, og først derefter indleder vi identifikationsproceduren, siger Lars Fredensborg, der er vagtchef hos Fyns Politi, til ekstrabladet.dk.

Politiet fik meldingen om påkørslen klokken 19.21.

Det var lyntoget fra Odense mod København, der ramte personen.

DSB holdt helt stille med alle tog mellem Odense og Nyborg en halvanden time efter påkørslen.

- Ja, vi har stoppet al togtrafik omkring ulykkesstedet, sagde Lars Fredensborg tidligere på aftenen til ekstrabladet.dk

Klokken 20.55 kørte der igen tog mellem Odense og Nyborg, men DSB oplyser, at der vil være forsinkelser på en del InterCity og Lyntog et stykke tid endnu.