Lærer nægter, at han fodrede elever sæd

Amerikanske Mark Berndt, 61, anklages for at have narret børn til at spise sæd i forbindelse med lege på skolen

En ubarberet Mark Berndt, 61, mødte tirsdag op i retten i Los Angeles. Han nægtes adgang til barbarblade, fordi fængselsmyndighederne frygter, at han vil begå selvmord. (Foto: AP)
En ubarberet Mark Berndt, 61, mødte tirsdag op i retten i Los Angeles. Han nægtes adgang til barbarblade, fordi fængselsmyndighederne frygter, at han vil begå selvmord. (Foto: AP)

En tidligere lærer fra Miramonte-skolen i Los Angeles, USA, nægtede sig tirsdag skyldig i en lang række chokerende anklager om, at han i årevis misbrugte sine elever seksuelt.

Mark Berndt, der sigtes for 23 tilfælde af ’upassende opførsel’ over for sine elever, er fængslet i Los Angeles County mod en kaution på 23 millioner dollar, skriver Los Angeles Times.

Den 61-årige lærer er blandt andet anklaget for at have fodret eleverne med sin egen sæd under såkaldte blindsmagningslege i klasseværelset.

Berndt blev anholdt for tre uger siden, efter at en fotohandler opdagede billeder, hvor børn var kneblet og bundet og - i nogle tilfælde - serveret en hvid substans, som ifølge politiet var Berndts sæd.

Da skandalen stod klar for forældre og skolemyndigheder, blev Miramonte-skolen lukket og alle lærere suspenderet. Siden er undervisningen blevet genoptaget på skolen med et nyt holdt lærere.

Onanerede bag katederet
Men meget tyder på, at skolemyndighederne har sovet godt og grundigt i timen. Allerede i 2008 gik forældre til rektor med mistanken om, at der var noget helt galt på skolen.

Forældrene klagede over et par upassende billeder, som Berndt skulle have taget af en pige, men rektoren afviste klagen med beskeden om, at det sikkert var en del af et skoleprojekt.

Mark Berndt var allerede tilbage i 1990'erne under mistanke for at være en syg stodder.

To af hans tidligere elever har fortalt Los Angeles Times, at de i skoleåret 90/91 så Berndt onanere bag katederet. Da de gik til en anden lærer med deres viden, fik de besked på, at de skulle lade være med at 'finde på historier'.

1 af 2 Den 61-årige lærer anklages blandt andet for at have fodret skoleelever med sin egen sæd. (Foto: AP)
2 af 2 En ubarberet Mark Berndt, 61, mødte tirsdag op i retten i Los Angeles. Han nægtes adgang til barbarblade, fordi fængselsmyndighederne frygter, at han vil begå selvmord. (Foto: AP)