Kraftig brand over Fakta-butik

Der er opstået en kraftig brand over en Fakta butik på Nørrebro i København

Førstesalen over Fakta butikken er overtændt. Foto: Mogens Flindt
Førstesalen over Fakta butikken er overtændt. Foto: Mogens Flindt

Københavns Brandvæsen er rykket ud til en kraftig brand i et erhvervslokale på Jagtvej over en Faktabutik.

Kraftige flammer stod ud af vinduerne på første sal, da brandvæsenet kom frem.

- Min kammerat var på stedet og strålevarmen fra branden var kraftig, siger en beboer på stedet til ekstrabladet.dk.

Ilden er opstået på Jagtvej 85. Københavns Brandvæsen er i fuld gang med slukningen. Politiet har afspærret Jagtvej.

Der er tale om et erhvervslokale over Fakta. Det brændende lokale ligger midt mellem to lejligheder på første sal.

Alarmen kom klokken 14.55.

- Vi har 14 brandkøretøjer fra flere stationer på stedet, oplyser vagtcentralen hos Københavns Brandvæsen.

Kl. 15.30 oplyste politiet, at ilden nu stort set var slukket.

- Vi har evakueret tre opgange, men der var kun en enkelt kvindelig beboer hjemme, siger vagtleder Henrik Olesen på Københavns politigård.

Politiet kan endnu intet sig om brandårsagen.

1 af 2 Foto: Knud Iversen
2 af 2 Førstesalen over Fakta butikken er overtændt. Foto: Mogens Flindt