Anklager: Journalister har også grænser

Højesterets dom er et eksempel på, at også journalister har grænser, der ikke skal overtrædes, mener anklager.

Hensynet til privatlivets fred vejede tungest, da Højesteret tirsdag slog endeligt fast, at de to journalister Miki Mistrati og Marike Jensens brug af skjult kamera på plejehjemmet Fælledgården var en overtrædelse af tavshedspligten.

Læs:

Related content

- Dommen viser, at journalister skal have vide rammer, men samtidig slås det fast, at der er grænser for, hvor langt man kan gå. I det her tilfælde gik man for langt, siger anklager Svend Larsen.

De skjulte optagelser, der efterfølgende blev sendt på landsdækkende tv i DR-magasinet Søndag, viste krænkende optagelser af nogle af beboerne mere eller mindre afklædt.

- Beboerne bliver vist i de mest krænkende situationer, man overhovedet kan forestille sig, siger Svend Larsen og fortsætter:

- Tænk hvis du lå på hospitalet, og én af sygeplejerskerne filmede dig med skjult kamera, og du en måned senere ser din bare numse dukke op på skærmen, uden at du vidste, det ville ske.

Selvom tirsdagens dom ikke falder ud til journalisternes fordel, mener Svend Larsen ikke, de journalistiske grænser for at gå kritisk til værks indsnævres.

- Svaret på, om Højesterets afgørelse er en hindring for kritisk journalistik, er et klart nej. Det, der er blevet fastslået, er blot, at journalister altså også er underlagt landets love, ligesom alle andre er det, siger han.

Optagelserne viste beboere, som sad på toilettet og lå nøgne i sengen, og der blev omtalt detaljer om deres helbred.

Miki Mistrati og Marike Jensen blev i 2009 idømt 20 dages betinget fængsel i byretten for at have overtrådt tavshedspligten og krænket beboerne på plejehjemmet.

Den dom lavede Østre Landsret i 2010 om til 10 dagbøder på 500 kroner og 50.000 kroner i erstatning til én af beboerne.

De indvilligede i at betale beløbet til beboeren, men valgte at køre sagen videre til højeste retsinstans i Danmark, hvor de altså tirsdag led et enstemmigt nederlag.