Indsat forsøgt dræbt i Statsfængslet Østjylland

En 29-årig mand er sigtet for drabsforsøg efter knivoverfald

En 30-årig indsat i Statsfængslet Østjylland er sigtet for drabsforsøg efter knivoverfald på medfange. (Arkivfoto: Jesper Nørgaard Sørensen/Polfoto)
En 30-årig indsat i Statsfængslet Østjylland er sigtet for drabsforsøg efter knivoverfald på medfange. (Arkivfoto: Jesper Nørgaard Sørensen/Polfoto)

En 27-årig indsat i Statsfængslet Østjylland blev mandag aften stukket i kraniet med en kniv.

Overfaldet skete mandag aften kl. 21.13, mens fangerne på afdelingen havde mulighed for at færdes frit mellem cellerne.

Den indsatte var i livsfare og blev i nat opereret, men han meldes nu mirakuløst udenfor livsfare.

Offeret fik en kniv stukket otte centimeter ind i tindingen, oplyser vicepolitiinspektør ved lokalpolitiet i Horsens, Lars Peter Madsen.

Den formodede gerningsmand, en 29-årig medfange, blev hurtigt overmandet og anholdt.

Han er sigtet for forsøg på manddrab og fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Horsens senere i dag.

Politiet kender endnu ikke motivet til drabsforsøget, og der er heller ingen oplysninger om, hvor han havde kniven fra.

Statsfængslet Østjylland har 228 indsatte fordelt på fem afdelinger.

Netop i denne uge skal Østre Landsret afgøre, hvad den form for voldelig overfald i et fængsel skal koste.

To mænd fik i byretten henholdsvis to og tre års fængsel for at overfalde en medindsat i Vridsløselille Statsfængsel, hvor de hamrede et stemmejern helt ind i kraniet på ham.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen