Knivstikkeri på plejehjem

Et opgør mellem to ældre mænd endte søndag med knivstikkeri på plejecenteret Holmegården i Vejle

Et opgør mellem to mænd på plejecentret Holmegården i Vejle endte søndag med knivstikkeri.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad stak en 83-årig mand sin 59-årige rival i maven med en urtekniv.

Den 59-årige blev ramt i venstre side af maven og blev efterfølgende kørt til Vejle Sygehus for at blive opereret.

Hans tilstand er dog ikke alvorligt.

Det er endnu uklart, hvorfor den ældre mand valgte at stikke med urtekniven.

Politiet har afhørt både den 83-årige og plejecentrets personale, men efterforskningen fortsætter mandag.