Breivik: 'Jeg snød jer'

Breivik påstår, at han med vilje forsøgte at fremstå mere ekstrem over for retspsykiaterne

Breivik siger, han med vilje har ønsket at fremstå mere ekstrem, end han selv mener, han er(Foto: Heiko Junge)
Breivik siger, han med vilje har ønsket at fremstå mere ekstrem, end han selv mener, han er(Foto: Heiko Junge)

Anders Behring Breivik påstår, at han snød retspsykiaterne, da han med vilje forsøgte at fremstå mere ekstrem, end han egentlig er.

- Han har sagt, at mange af indfaldsvinklerne han har valgt er svært ambitiøse og relativt agressive, og at han har sat dem på spidsen. Han mener, at det er det, som er årsagen til retspsykiaternes konklusion, siger Breiviks forsvarer Tord Jordet til VG.

Læs også: BBC opgiver interview med Breivik

Vil korrigere fejl
Breivik, der har 77 menneskeliv på samvittigheden, blev erklæret paranoid skizofren, men Breivik mener selv, at det er fordi, han har snydt retspsykiaterne.

- Når Breivik i udgangspunktet er uenig i 80 procent af den første rapport, må vi forvente, at han forsøger at korrigere det, han mener er ukorrekt. Om dette er et forsøg på at manipulere de sagkyndige eller korrigere fakta, kommer an på øjnene der ser, siger psykiater Henning Værøy.

Læs også: Breiviks far vil ikke lade sig afhøre af norsk politi

Vil ændre samfundet
Breivik har ifølge sin advokat ønsket at sige ting, som har været ekstreme for, at tersklen for hvad der opfattes som ekstremt skulle ændres. Massemorderen ønsker, at det som før blev anset for at være radikalt efter hans udtalelser vil blive opfattet som moderat.

- Han siger, han har gjort dette, fordi han ønsker en ideologisk ændring af samfundet, siger Jordet.