Afblæser eftersøgning af 9-årig

Sneskred ved skicenter i Norge. Vidne mente ni-årig var savnet. - Det var ikke tilfældet, siger redningsleder

Foto: Harpefossen Skicenter
Foto: Harpefossen Skicenter

Redningsfolkene frygter, at en ni-årig er forsvundet efter et sneskred ved Harpefossen i Nordfjord i Sogn og Fjordane her til middag.

- Vi fik melding om skredet kl. 11.53. En ni-årig er muligvis savnet, vi er ikke helt sikre, oplyser vagthavende redningsleder, Ola Vaage, ved Hovedredningscentralen Sør-Norge til det norske telegrambureau NTB.

Han siger, ifølge VG Nett, at to drenge stod på ski sammen i nærheden af skredet.

- Den ene af drengene råbte den ene af drengene, at han ikke kunne finde sin kammerat, men det er lidt usikkert. Vi ved, at de blev væk fra hinanden, så vi kan ikke tage nogen chancer. Vi ved helelr ikke om der var andre på stedet, da skredet fandt sted, siger Vaage.

Politiet oplyser, i en pressemeddelse, at skredet fandt sted uden for de afmærkede løjper og det er cirka 150 meter langt og 60-70 meter bredt.

Ifølge politiet er ingen meldt savnet.

- Jeg kan bekræfte, at der har været et sneskred. Vi arbejder på at få overblik, siger operationsleder Wenche Hope ved Sogn- og Fjordane politidistrikt til VG.

Seneste: Til dagbladet.no oplyser redningslederen nu, at de to drenge var kommet væk fra hinanden på grund af dårlig sigt. Ingen af dem blev ramt af sneskredet, der blev startet af to 16-årige drenge.