Holgers forældre støtter Jeanetts familie

Lars Thomas er dybt taknemlig for al støtten, efter hans kone er sporløst forsvundet

i et døgn stavrede Lille Holger rundt eller sov i Tranum Plantage, inden han blev genforenet med sine forældre Kenneth og Heidi Rosen Kragh, som også har skrevet til Jeanetts familie (foto: Rene Schütze)
i et døgn stavrede Lille Holger rundt eller sov i Tranum Plantage, inden han blev genforenet med sine forældre Kenneth og Heidi Rosen Kragh, som også har skrevet til Jeanetts familie (foto: Rene Schütze)

For et år siden forsvandt den treårige Holger i Tranum Plantage i Nordjylland. I 24 timer var den lille gut væk fra sine forældre, inden han efter en kold nat i marts mirakuløst blev fundet i live efter en udflugt på egen hånd.

Historien om den lille rødhårede gut gik verden rundt, og

Her er Holger lige blevet fundet af en lokal mand og overdraget til politiet. (Foto: René Schütze) Samfund - 29. mar. 2011 - kl. 16:00 Holger hitter på CNN .

Nu har Holgers forældre, Kenneth og Heidi Rosen Kragh, kontaktet kryptozoologen Lars Thomas. Hans 48-årige kone, Jeanett Rask, har været sporløst forsvundet, siden hun fredag i sidste uge ved 16-tiden forlod sit hjem i Ægirsgade på Nørrebro i København for at tage ind til byen og bytte en bog.

Overvældende
Familien udtrykker deres dybeste medfølelse med Lars Thomas og hans to sønner på 13 og 18 år.

- Det er, som om min kone er gået ud ad døren og ind i en sort sæk, siger Lars Thomas, som er dybt taknemlig for alle de venlige tilkendegivelser, han har fået fra ukendte mennesker.

- Der er ingen, der har antydet over for dig, at du selv kunne stå bag din kones forsvinden?

- Nej, det er der heldigvis ikke. Tværtimod har jeg fået masser af henvendelser fra utrolig søde mennesker, der ikke ved alt det gode, de vil gøre for os, og som spørger, om de kan hjælpe, siger Lars Thomas.

LÆS OGSÅ:

48-årige Jeanett Rask (lille billede) forlod sit hjem i Ægirsgade 49 på Nørrebro i København fredag ved 16-tiden. Ifølge ægtefællen Lars Thomas (stort billede) for at tage til boghandlen Arnold Busck i Købmagergade. Siden har ingen set hende. (Foto: Privatfoto/Tariq Mikkel Khan) 112 - 14. feb. 2012 - kl. 12:26 Politiet: Jeanett har næppe taget sit eget liv

Populær på Facebook
- Det eneste, der har været meget mærkeligt, er, at jeg aldrig har følt mig så populær på Facebook, som efter at min kone er forsvundet. Det er meget, meget mærkeligt.

- Jeg er ikke en, der samler på venner på Facebook, men lige nu er der et hav af mennesker, der henvender sig for at blive venner med mig.

- Jeg har fået flere hundrede venneanmodninger fra mennesker, jeg ikke kender, men også fra gamle kolleger og skolekammerater. Langt de fleste er venligt ment, men det er lidt overvældende, at man pludselig hører fra 200 mennesker, man slet ikke kender. Jeg har sagt nej til de fleste, fordi jeg ikke magter det. Men folk er ufattelig søde i denne svære tid.

Holgers forældre
- Blandt andet har jeg fået en henvendelse fra Holgers forældre.

Den lille dreng, der forsvandt i en skov sidste år. De skrev til mig, at de bare ville sende en venlig tanke, og at de håber alt det bedste for os.

- 'Vi ved selv, hvor forfærdeligt, det er', skrev de til mig.

- Men jeg har også fået mange henvendelser fra folk med arabisk baggrund, specielt unge, der har skrevet, at de tænker på os, og at Jeanett er med i deres bønner.

Lars Thomas er på grund af sit videnskabelige felt som Danmarks eneste kryptozoolog kendt over store dele af verden, hvor han har jagtet tilsyneladende uddøde dyr.

Derfor har der også på verdensplan været megen omtale af, at hans kone er sporløst forsvundet.

Coast to Coast
- Jeg er overrasket, men også skræmt over, hvad Facebook kan. Vi har venner i England, der har sendt beskeden om Jeanetts forsvinden videre, og jeg har fået reaktioner fra både USA, Australien og Tasmanien.

LÆS OGSÅ:

48-årige Jeanett Rask Thomas er mor til to og har været savnet siden fredag eftermiddag. Politiet efterlyser nu kvinden internationalt. (Foto: Privatfoto) 112 - 15. feb. 2012 - kl. 14:31 Forsvundne Jeanett efterlyses i hele verden

- Jeanett er også blevet efterlyst og omtalt i CNN i udsendelsen ' Coast to Coast', fortæller Lars Thomas.

Men indtil videre helt uden resultat.

1 af 2 En udkørt og dybt bekymret Lars Thomas har fået sympati-tilkendegivelser fra hele verden efter hustruens forsvinden (foto: Tariq Mikkel Khan)
2 af 2 i et døgn stavrede Lille Holger rundt eller sov i Tranum Plantage, inden han blev genforenet med sine forældre Kenneth og Heidi Rosen Kragh, som også har skrevet til Jeanetts familie (foto: Rene Schütze)