Betjent ramte kollega på skydebane

En politimand fra Københavns Politi blev ramt i foden af et skud under skydetræning. Det var en kollega der ramte ham

Arkivfoto: Finn Frandsen
Arkivfoto: Finn Frandsen

En betjent blev ramt af et skud i foden under skydetræning på Amager i september sidste år.

- Jeg kan bekræfte at det har fundet sted. Både den betjent der affyrede skuddet og ham der blev ramt er ansat i Københavns Politi. Nu undersøges sagen af politiklagenævnet og af Statsadvokaten, som altid undersøger når der affyres skud i tjenesten, siger chefpolitiinspektør Jørn Aabye til ekstrabladet.dk.

- Ifølge vores oplysninger blev betjenten ramt i foden og den måtte senere amputeres?

- Det kan jeg afvise. Det er en alvorlig sag, men jeg hverken kan eller vil kommentere de nærmere omstændigheder sålænge der pågår en undersøgelse siger Jørn Aabye.

Det er statsadvokaten skal undersøge om der er tale om et strafbart forhold og om reglerne for skydeøvelser er overholdt. Først herefter kan det afgøres om der bliver en straffesag eller diciplinærsag mod den betjent der affyrede skuddet.

Til dagens udgave af dagbladet B.T. siger Trine Qutzing Sorgenfri fra Statsadvokaten for København go Bornholm bl.a.:

- Ammunitionen reagerer på en anden måde end han havde håbet på. Han havde forventet, at det ville pulverisere.

Angivet blev skuddet affyret mod et skur, som normalt bruges til kaffestue og klublokale, med under tre meters afstand.

Den 39-årige betjent, som bliver ramt af skuddet har komplicerede skader i foden.