Chauffør klemt fast i lastvogn

To lastvogne kørte sammen ved Haslev. Den ene chauffør er fløjet med lægehelikopter til Rigshospitalet


Vis stort kort

To lastvogne stødte kort før middag sammen på Ulsevej ved Haslev nær Sydmotorvejen.

Den ene lastvogn kørte op bag i den anden, og chaufføren sad klemt fast i førerhuset.

- Chaufføren er fløjet med lægehelikopteren til traumecenteret på Rigshospitalet. Han havde svært ved at trække vejret, men vi har ikke nærmere om hans tilstand endnu, siger vagtchefen hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters politi.

Alarmen kom kl. 11.55.

Politiet er stadig på ulykkesstedet for at undersøge omstændighederne. Men den chaufføren på den bagved kørende lastvogn har af ukendte årsager overset den anden lastvogn.