TV: Bomber eksploderede i Thailand

Fem er sårede, efter tre bomber er sprængt i Bangkok

En mistænkt bombemand ligger såret efter en eksplosion i Bangkok i dag. Foto: AP
En mistænkt bombemand ligger såret efter en eksplosion i Bangkok i dag. Foto: AP

En iransk mand bevæbnet med sprængstoffer sprængte i dag i Bangkok sine egne ben af og sårede fire andre under to eksplosioner. Thailandske myndigheder oplyser, at en tredje eksplosion fandt sted i et hus nærved, oplyser nyhedsbureauet AP.

Det thailandske politi fandt yderligere sprængstoffer i den iranske mands hus, men det er uvist, hvad de yderligere sprængstoffer skulle bruges til.

En af eksplosionerne i Bangkok ramte en taxa, og en granat, som bombemanden havde i hånden, sprængte uden for en thailandsk skole.

Iraner involveret
Bombemanden kan identificeres som iranske Saeid Moradi.

Den amerikanske ambassade i Bangkok havde udsendt en advarsel om, at der var reel fare for et terrorangreb mod amerikanske borgere i Bangkok. En lignende advarsel var udsendt fra den israelske ambassade.

Ifølge AP har thailandske myndigheder bekræftet, at de var blevet informeret om et muligt terror-plot og var på jagt efter mistænkte.

Ekstra Bladet følger sagen.