Soldat dømt for julefrokostslagsmål

Ingeniørsoldat dømt for vold efter strid om shots i baren på kaserne.

En julefrokost på kasernen i Skive er nu endt med, at en konstabel fra ingeniørregimentet er blevet dømt for vold.

Det var i starten af december sidste år, at der var julefrokost i kasernens konstabelmesse.

En strid om hvem, der skulle betale for de næste shots, fik til sidst ingeniørsoldaten til at lange et glas i hovedet på en af de andre konstabler.

Han faldt om på jorden, og måtte efterfølgende have syet en flænge over øret efter det knuste glas.

Manden slap dog fra tirsdagens retsmøde i Viborg uden en straf. Forsvareren går efter samfundstjeneste og derfor skal den dømte først igennem en personundersøgelse hos Kriminalforsorgen.

Den vil vise, om han er egnet til samfundstjeneste. Først når resultatet foreligger, vil retten træffe endelig afgørelser om, hvad slagsmålet skal koste.