Stadig ingen spor efter Jeanett Rask

Politiet har ingen spor efter 48-årige Jeanett Rask fra København, der er savnet på fjerde døgn

Jeanette Rask, 48, forsvandt fredag eftermiddag og er ikke set siden. (Privatfoto)
Jeanette Rask, 48, forsvandt fredag eftermiddag og er ikke set siden. (Privatfoto)

Jeanett Rask fra Nørrebro savnes på fjerde døgn.

– Det, der er det mest mærkelige og mest skræmmende, er, at der intet usædvanligt var ved hende, inden hun gik, sagde hendes mand, Lars Thomas, mandag til ekstrabladet.tv.

Det sidste, Lars Thomas hørte Jeanett sige, var, at hun ville tage til boghandleren Arnold Busck på Købmagergade i det indre København.

Siden har Lars Thomas og parrets to sønner på 13 og 18 år intet hørt fra deres kone og mor.

Læs også: Mor til efterlyst: Jeg er dybt ulykkelig

Heller ikke politiet har nogen spor efter den 48-årige kvinde.

- Vi har talt med en række nøglepersoner, der kender Jeanett Rask, men vi har ingen spor efter hende, siger efterforskningslederen ved Københavns Politis Station Bellahøj til ekstrabladet.dk.

Heller ikke de vidner, politiet har talt med, har kunnet bidrage til opklaring af sagen.

- Vi har intet nyt om hende, siger efterforskningslederen.