Polakker døde i bilulykke

De to personer, der døde i en bilulykke tidligere søndag, kørte i en polsk indregistreret bil

Én person er stadig i kritisk tilstand, efter to biler kørte sammen to kilometer syd for Pårup på Rute 13 tidligt søndag, oplyser vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi Gert Høeg til ekstrabladet.dk.

Læs også:

Se også: To dræbt i trafikulykke i Midtjylland

Samtidig fortæller Gert Høeg, at det efter alt at dømme er to polakkere, der mistede livet i ulykken.

- Vi ved, at der er tale om en polsk indregistreret bil, der er kørt sammen med en dansk bil. I den polsk indregistrerede bil sad fire personer, hvoraf de to blev dræbt, siger Gert Høeg.

Mistede herredømmet over bilen
Siden ulykken skete har Midt- og Vestjyllands Politi arbejdet på at kunne klarlægge årsagen til ulykken.

- Det, jeg kan sige er, at den polske bil kommer kørende mod nord ad Rute 13, da de kommer ud i rabatten og mister herredømmet over bilen. De kører herefter over i den modsatte vejbane, hvor de rammer en modkørende bil ført af en dansk mand, forklarer Gert Høeg.

Ud over de to mænd, der sad i den polske indrejistrerede bil, var der yderligere to mænd med i bilen. Den ene kom mindre til skade, mens den anden har fået alvorlige kvæstelser, men han er dog uden for livsfare.

Ifølge Gert Høeg har det endnu ikke været muligt at afhøre nogle af de inplicerede. Politiet har dog talt med det firma, de polske mænd arbejdede for.